Kategori Arkiver: Tankemylder

Når forældre er i krig

Nå, men skal vi ikke bare tage hul på bylden?
Samværssager er sq altid et ret ømtåleligt emne og det kan være svært at skrive objektivt om dette, når man selv har prøvet ‘krigen’ – jeg har selv følt håbløsheden, forvirringen og ikke mindst; ‘gør jeg det rette’? Men jeg vil alligevel prøve at belyse emnet og så kan man enten hade eller lide min takling af problematikken 🙂

– Jeg kan ikke love at jeg ikke er en smule dømmende – men jeg prøver at undgå det 😉

Jeg har nævnt det før; min dreng, Tobias, ser ikke sin far eller dennes familie. Jeg kan sagtens skrive min version af det, men sandheden er, at det vil netop KUN være min side af sagen I læser. Og selvom jeg vil mene at jeg IKKE er en løgner, er det stadig unfair overfor faren at jeg går i detaljer om vores sag. Men landet ligger sådan og for at være ærlig; jeg er meget taknemlig over at jeg har den fulde forældre myndighed da jeg ved at jeg er den bedste til at takle Tobias og til at tro på hans evner og hans kunnen – så er det sagt! 🙂

Men jeg indrømmer gerne at til trods for at det har lettet min hverdag meget, at jeg ikke længere skulle samarbejde med en ‘far’ som ikke forstod vores søn (ifølge mig), gør det da stadig ondt. Jeg hader faktisk at indrømme det, for jeg er jo en stolt kvinde med ben i næsen. Ville jeg ønske at min dreng havde en far i sit liv? JA, selvfølgelig ville jeg det for jeg mener, til trods for vores egen situation, at langt de fleste børn har brug for begge forældre i deres liv. Ja, der er situationer hvor man kan diskutere om dette nu også er sandt, men lad os nu bare ‘diskutere’ den almen forælder, den forælder som kan varetage sit barn og som ikke har for mange lig i lasten eller lever i et kriminelt miljø og så videre.

Hvad kan virkelig pisse mig af? 
Mødre, som skælder deres eks’er ud, sviner dem til og ikke tænker over at der er et barn/børn som lytter. Nu vil du måske sige “Øh ja, men hvad med faren som sviner moren til?” Ja, det er også forkert, men jeg vælger at tage udgangspunkt i ‘mødre’ da jeg selv er en mor. Generelt, skal BEGGE forældre sq udvise respekt for modparten og hvad endnu vigtigere er; vis dog noget respekt for jeres barn/børn! Og det gør I altså ved at respektere den modsatte forælder. JA, det kan være skide svært MEN prøv nu alligevel.

Jeg læser nogen gange på Facebook, eller hører alenemødre bitche over at faren til deres barn/børn kun vil have børnene hveranden weekend, eller “han vil sq kun tage dem en uge i sommerferien” – det er da også rigtig træls MEN prøv at vær taknemlig for at faren overhovedet er aktiv i barnets/børnenes liv eller prøv den her:

Jeg er sq glad for at jeg har mit/mine barn/børn så meget for så går jeg da ikke glip af noget.
– Den virker altså for mig.

Jeg har også haft perioder hvor jeg tænkte: “Arhmen for sevan, hvor er det dog nemt at være far idag – have det sjovt på lagnerne og lave nogle unger og så…. hej hej, jeg ser dig/jer om to uger… eller i mit tilfælde… aldrig….” Ja, det er sq nemt – men er det nu også det? Hvodan har en mand det i den situation?
Jeg skal da være ærlig og sige ‘jeg er pisse ligeglad hvordan faren har det’ og det mener jeg også men den tankegang hjælper bare ikke meget – i stedet prøver jeg at sige:
‘Hvor er jeg taknemlig over at jeg kan varetage min søn og at jeg får al den tid med ham’
I sidste ende, får vi aldrig den tid igen så hold fast i den og vær stolt hvis I er aleneforælder. Drop negativiteten og vær positiv.

Ja, tro mig – jeg har også været vildt negativ og bandlyst faren langt væk  – jeg har da også dage hvor jeg stadig synes han er en idiot men da jeg ikke hører fra ham, ja så er det faktisk ved at være ude af mit sind. Det der dog gør piv ondt i mit moderhjerte er;
hvordan har min dreng det? Tænker han på sin far? Har han overhovedet nok i mig og min familie?

Tobias har jo ikke det talte sprog, så han kan ikke fortælle mig hvad han tænker eller om han vil se sin far. Jeg må udelukkende følge min egen mavefornemmelse og den fortæller mig heldigvis; Tobias er bedre tjent uden en person som ikke kan/vil engagere sig. Og heldigvis har Tobias nogle FANTASTISKE mandlige pædagoger i sin skole som han er så glad for. De krammer ham og er der for ham – Det gør mig så glad i låget! For sevan, jeg er altså vild med mandlige pædagoger og hvor ville jeg ønske der var flere af dem og at de snæversynede mennesker ville droppe deres latterlige pædofil jagt – ja, det var lige en sidebemærkning men den var vigtig! Lad nu de mandlige pædagoger spille en rolle for jeres børn 🙂
PLUS jeg er så heldig at være i besiddelse af den dejligste familie som støtter mig og min dreng 🙂

Jeg er godt klar over at vi aldrig, uanset hvor meget vi tror vi gør, kan vide sandheden i samværssager for vi hører dem som regel kun fra et synspunkt. Og der er de sager som kan være yderst indviklede og som kan trække ud i langdrag for begge parter.

Som udgangspunkt vil jeg mene at man er nødt til at huske på at man valgte at få barn/børn med den person, man nu ikke længere elsker på same måde og man ikke længere vil bo sammen med. Det er sq fair at man går fra hinanden, men børnene kan altså ikke bare gå fra forældrene på den måde.

Var jeres eks en dårlig forælder da I var sammen?
Turde I ikke lade jeres barn/børn være alene med eks’en?
Er jeres eks stabil og kærlig?

Hvis man nu lukker øjnene og spørger sig selv disse spørgsmål, slår al vreden fra og udelukkende fokuserer på børnene og kan man svare ja til de spørgsmål, så er der jo ikke så meget at debattere.

LAD nu VÆR med at holde jeres børn for jer selv hvis den anden forælder er lige så fantastisk som dig selv! Husk jeres børn ikke stopper med at elske den anden forælder og come on, jeres liv er da bedre hvis I beholder jeres sparringspartner i forhold til jeres børn.

Husk nu bare at er der en forælder som vil være aktive i jeres barns/børns liv, så hold da fast i dette – drop brokkeriet og kom videre. Det hjælper bare ikke noget at være negativ for uanset hvordan dælen vi vender og drejer det, så ER der forskel på MÆND og KVINDER og var I stadig sammen med faren til barnet, ville denne forskel også være synlig her. Vi ser det bare gang på gang, mænd kan bedre undvære deres børn hvor vi kvinder helst vil være over dem hele tiden.

Med dette mener jeg altså IKKE at en far bare kan være passiv og se sine børn når han lyster for NEJ, sådan fungerer det heller ikke – men bare at den forskel på mænd og kvinder altid har været der – også da I var sammen! 🙂

Jeg har måske gjort mig selv rigtig upopulær med denne post men jeg valgte at vove pelsen, da det er et emne som har irriteret mig længe og fordi det selv tog mig ekstremt lang tid at nå hertil hvor jeg bare fokuserer på taknemligheden over at være alene med min dreng og vide at jeg gør det bedste jeg kan – uanset hvad man går igennem, er ens børn bare det vigtigste og man må (desværre) slippe stoltheden en gang imellem.

Jeg kender ikke jeres personlige historie og der er altid TO sider af EN sag. Og læser du denne blog og står helt alene (om du er alenefar eller mor) uden den anden forælder, så er det skide hårdt at stå med alting selv MEN giv da lige dig selv et skulderklap og vid du er SEJ og dit barn elsker dig.

Kærlige hilsner Maja 🙂

 

Borgmester Tanker

Jeg vil lige dele mine tanker om al den medie opmærksomhed som Fredericias tidligere borgmester, Thomas Banke, har fået efter udgivelsen af hans selvbiografi – bogen af skrevet af Henrik Qvortrup. 

Jeg har ikke fået købt bogen endnu. Jeg tror det er en spændende og uhyggelig beretning om livet som stofmisbruger.

Det er dog ikke om bogen jeg vil skrive, men mere om nogle af alle de negative kommentarer jeg har set om Thomas Banke. Man kan da mene om manden, hvad man vil – sådan er det jo når folk har været i politikkens verden – alle har en mening men dog synes jeg nogle mennesker skal lære at holde det i en sober tone. Der er ingen grund til at blive personlig.

Manden har levet i et misbrugshelvede, men han er kommet ud på den anden side og vælger så at være hudløs ærlig omkring det. TILLYKKE med det – lad da folk læse hans ærlige historie, det kunne da være det inspirerede andre om at stoppe misbruget.

Helt personligt har jeg det meget svært ved alkoholikere og misbrugere generelt. Når man selv har haft sådan noget tæt inde på livet, så får man nogle (stærke og til tider nedladende) holdninger. Jeg lufter dem dog ikke, og jeg kunne aldrig finde på at blive ubehagelig omkring det. Det er bare fedt og en STOR sejr når folk kommer af med deres negative afhængigheder.

Og så var der jo lige det der interview fra Aftenshowet som har fået ekstremt meget omtale, og de fleste der har set det, mener da også at det var et unfair interview og at journalisten var uprofessionel. Jeg vil ikke skrive mere om den sag.

Jeg fik egentlig bare lyst til at skrive en STOR TAK til Thomas Banke.

Hvorfor? Fordi da jeg ville hjemmetræne min søn (dengang havde Tobias ingen diagnose) var Thomas den person som i sidste ende fik det igennem. Det var tilbage i 2013 og jeg havde kæmpet med kommunen i meget lang tid – det var svært at få sagsbehandlere til at lytte og forstå nødvendigheden. Tobias havde det virkelig ikke godt i den special børnehave han var i.

Så efter en lang kamp med diverse sagsbehandlere, skrev jeg til vores daværende borgmester. Han skrev tilbage og det endte faktisk med at han ville mødes med mig på sit kontor. Det var et behageligt møde hvor der blev lyttet og vist forståelse. Alt i alt blev det til tre møder med TH og sagen trak stadig ud. Jeg sendte så en email til TH og han skrev tilbage at jeg hermed fik bevilliget hjemmetræning, og jeg kunne faktisk bare tage Tobias ud af børnehaven samme uge.

Det var så fantastisk en følelse og det var en KÆMPE SEJR!

Nu vil nogen af jer måske sige at det manglede da bare eller komme med anden kritik. Men for mig betød det så meget, og jeg tænker stadig tilbage på den tid fordi det faktisk er den eneste gang hvor der virkelig er kommet noget positivt fra kommunen – sørgeligt, ja men sandt.

Jeg fik næsten et år med hjemmetræning – det var stadig ikke helt holdbart for sagsbehandlerne var sq stadig frygtelig svære at samarbejde med og de overholdt nu heller ikke reglerne for hjemmetræning. MEN den tid min søn var hjemme hos mig, blev tiden hvor min søn kom tilbage sådan rent mentalt. Han begyndte at smile igen, blev nysgerrig og trivedes bare bedre. Idag går Tobias i skole – special klasse og der trives han også!

Det betyder dog ikke at jeg ikke kæmper diverse kampe, for det gør jeg. Fredericia kommune er bare ekstrem svær at samarbejde med, og lad mig bare (ærligt) sige at jeg ville ønske nuværende borgmester turde se sine borgere i øjnene på samme måde som Thomas Banke gjorde.

Ja sorry, en spydig kommentar men jeg har lovet at jeg ville blogge ærligt og ikke lægge fingre imellem. Det betyder ikke jeg sviner vores borgmester til, dog betyder det at jeg synes Fredericia trænger, i den grad, til at være til for de svagere i samfundet og stoppe med at proppe folk i deres latterlige kasser. Det ville være fedt.

Nå, men det var bare det jeg ville ytre i dette blog indlæg 🙂

Kærlige hilsner fra Maja