Tag Arkiver: Aarhus

Marilyn Manson koncert

Jeg kan næsten ikke forstå at jeg faktisk har mulighed for at skrive dette blog indlæg – det er simpelthen så vildt at jeg, langt om længe, har været til Marilyn Manson koncert. Jeg startede med at høre MM da jeg var 17/18 år gammel. MM var ligesom min guilty pleasure, for jeg var jo også en total poptøs som gik til Backstreet Boys koncerter.

Men den 4. juni 2018, havde jeg endelig muligheden for at opleve ‘God of Fuck’ – jeg ville også have været taget afsted i november 2017, men min angst tog den mulighed fra mig men ikke denne gang og jeg kan ærligt sige, at jeg oplevede INGEN angst overhovedet imens MM var på scenen! Det er den fedeste følelse nogensinde, at jeg faktisk bare kunne opleve noget uden at have dæmonerne med til at overtage den gode oplevelse.

Da jeg jo er mega stor fan af MM, var jeg da var nødt til at fejre at jeg skulle opleve manden live, så jeg fik selvfølgelig lavet nogle fede negle hos Neglelogen her i Fredericia.

Min bedste veninde, Anja, og jeg tog med toget fra Fredericia klokken 11.40 – vi var på Fredericia banegård i god tid, så vi lige kunne nyde lidt alkohol men fy for den, hvor jeg dog ikke forstår hvordan nogen faktisk kan drikke (og lide) de færdige drikke. De smager kun af kunstige kemikalier – måske jeg er kræsen, men dem behøver jeg ikke have flere af – jeg ville have taget rom og cola med, men besluttede i sidste øjeblik at jeg ikke gad slæbe rundt på det.

Anja og jeg tænkte faktisk at vi var i total god tid, og der ville absolut ikke være nogle mennesker som allerede stod i kø til koncerten meeeeen der tog vi fejl. Da vi var på vej til Aarhus, var der allerede 13 mennesker som sad klar i køen – ja ja, men skal jo holde sig opdateret via Instagram. Derfor var den første prioritet da vi kom til Aarhus, at finde noget let mad og lige få spist inden vi gik over til kongrescenteret. Jeg kunne godt mærke da vi sad i parken, at sommerfuglene virkelig begyndte at melde deres ankomst. Ikke fordi jeg fik angst men jeg var simpelthen så mega spændt på den koncert. Jeg havde dog en lille nervøsitet for om MM ville skuffe, for uanset hvor meget jeg elsker hans musik, og virkelig synes han er en inspirerende artist, ja så er han desværre også kendt for, at han til tider faktisk nærmest ikke gider spille live – og hvis han er i dårligt humør, ja så ville han skride inden han overhovedet var færdig med den planlagte setliste – det er set før.

MM spillede her i Aarhus Kongrescenter.

Et smukt sted på en meget smuk dag. Imens vi gik igennem centeret og ned til det sted hvor køen startede, blev jeg nervøs for om vi nu havde spildt for meget tid på at få noget at spise, og at der nu ville være så mange mennesker at vi med garanti ikke kunne komme til at stå på forreste række.

Går man til koncert, min mening, er det eneste rigtige sted at stå altså på forreste række! Vi kom ned til de andre fans og nøj, hvor havde jeg lyst til at grine højt da jeg så dem – ikke af dem men af mig selv. Der sad en 14 fans (drenge og piger) og alle var klædt i punk/goth tøj, mega meget makeup og vildt hår – flere af dem havde også MM band t.shirts på – og her kom jeg med nærmest ingen makeup, sorte knickers, New Balance sko og jeg havde en hvid bluse med blonder på. Ha ha det var simpelten en så underlig følelse men ingen kiggede utroligt nok skævt til mig.
Næ der er plads til alle – i løbet af dagen kunne jeg jo også se at her kom virkelig ALLE aldersgrupper.

Men anyways, da vi kom hen i den siddende ‘kø’ eller rettere folk sad i en klynge og hyggede sig, kom en pige hen og fortalte, på engelsk, at hun lige ville skrive et nummer på vores hånd, sådan at der var styr på hvem der ankom hvornår – det er jo kun fair for nogle af dem havde faktisk ventet MANGE timer.

En fan fra København ankom faktisk natten før klokken. 3 – vildt, ikke. Så Anja og jeg fik et nummer. Vi vidste jo godt at det overhovedet ikke var officielt, men det gjorde faktisk at man kunne gå som man havde lyst til i løbet af dagen, da man bare kunne sætte sig tilbage i klyngen med sit nummer.

Og man fik virkelig brug for at kunne gå lidt væk fra køen for hold nu op, der var varmt! Man skulle sidde indenfor, og det her center er jo nærmest et stort drivhus. Vi fandt heldigvis hurtigt et sted udenfor hvor der var god vind og skygge.

I løbet af dagen sneg vi os rundt for at se om vi kunne finde MM – yes, we did that! No shame in my game ha ha det kan godt være at jeg bliver 33 lige om lidt meeeeen for sevan, man bliver total teen når man er til sådan noget her – eller rettelse, jeg bliver total teenager når jeg tager til koncert, og her taler vi jo om Marilyn Fucking Manson! Hvis han kunne findes, skulle han findes!
Og faktisk havde jeg jo taget hans selvbiografibog med fordi jeg virkelig håbede at jeg kunne få den signet – hjemmefra havde jeg længe ledt efter en taske hvor jeg kunne have bogen i sammen med alt det andet man nu bruger i løbet af en dag – det skulle vise sig at denne taske næsten kostede mig en plads på forreste række, men det kommer vi til.

Anja og jeg fandt ud af hvor de famøse tour busser var parkeret, men kunne ikke se nogle mennesker. Vi så Paul Wiley ryge en smøg men faktisk anede vi ikke hvem manden var – ha ha havde vi nu lige fulgt lidt mere med, og dermed vide helt 100, hvem de forskellige var, kunne vi have fået taget et billede med ham men næ nej, vi anede det ikke. Dog blev vi hurtigt enige om at han måtte da have noget med MM at gøre, grundet hans stil men mere gjorde vi ikke ved det.

Timerne sneglede sig afsted – vi var ankommet til kongrescenteret ved en 14-tiden men der var jo ikke noget at lave. Vi snakkede lidt med de andre fans, gik lidt udenfor, rundt om bygningen, i Føtex og så videre… Men endelig blev klokken 18 og dørene til koncertsalen blev åbnet.

Og nu kommer vi til min dumme taskesituation. Vagten kiggede på den og sagde: “Din taske er for stor, du skal gå ned til garderoben i kælederen” – i kælderen? Are you kidding me? Hvordan dælen skal jeg nå ned i kælederen, betale for min taske og så nå op igen til forreste række? Jeg løber ikke ofte i mit liv, men her spænede jeg som en idiot, ned af trapperne og smed nærmest min taske på bordet imens jeg skyndte mig at tage de ting jeg havde brug for under koncerten… mobiltelefon og ørepropper… betalte 30 kroner, tog nummeret og spænede op igen. Heldigvis havde min dejlige veninde jo, sammen med en anden fan, holdt en plads til mig, så jeg stod på forreste række.

Desværre var scenen så høj, at jeg hurtigt kunne regne ud at Manson ikke ville komme ned fra scenen som han ellers ofte gør til koncerter, så der røg min plan om at klynge mig til ham – det var nok til hans held.

 

 

 

 

 

Opvarmingsbandet skulle først gå på klokken 19.30. Det var den danske gruppe ‘Myrkur’ som skulle spille og jeg havde smuglyttet en smule på Spotify. Det er noget anderledes musik end jeg ville høre. Da Myrkur kom på scenen var det som om publikum ikke helt vidste hvordan de skulle reagere til dette meget anderledes musik. Flere stod med stirrende øjne og åben mund. Jeg er taknemlig for at jeg havde ørepropper med – for hold da op, hvor den musik var høj, og sangerindens stemme var så høj i tonen at selvom jeg havde de ørepropper i, kunne jeg næssten mærke vibrationerne i mine trommehinder. Jeg har altid haft lidt sarte ører, og dét at have en dreng med Rett syndrom, som til tider kan skrige meget højt, har absolut ikke hjulpet så derfor besluttede jeg mig for ørepropperne. Man kunne fint høre musikken igennem, men det tog dog det værste af volumen hvilket var super dejligt.

Jeg fik ikke taget et billede af Myrkur men google dem, eller find deres musik på Spotify og hør hvad du synes. Jeg kan stadig ikke beslutte mig for om jeg kunne lide det eller ej, men jeg ‘rockede’ med… måske mest fordi jeg bare var så ‘høj’ over at her stod jeg og ventede på Mr. Manson.

MM skulle på klokken 20.30, dog var vi en del som havde joket lidt med at han nok var forsinket, og ikke gik på før klokken 23 – faktisk var han kun en ti minutter forsinket, hvilket opvarmningsbandet også havde været.

En meget lykkelig Maja som venter på Marilyn Manson

Vi stod så heldigt foran scenen, at vi faktisk kunne kigge igennem et klæde som hang på scenekanten så vi så Manson komme gående bag scenen og så var det sq lige før sommerfuglene fløj afsted med mig.

Da han gik på scenen, ja så skreg vi alle og så gik festen sq igang. Og sikke en fed rock fest det var!

Manson fyrede den af – fra start til slut – og jeg var totalt forblændet, for wow! Han er virkelig lækker in real life, og han smilede flere gange, og hans stemme var i top. Alle på forreste række gav den maks gas. Vi rockede, vi hoppede, vi klappede, vi svingede vores arme i vejret, og vi sørgede for at Manson kunne se hvor meget vi nød hans performance.

Fra det øjeblik, hvor MM gik på scenen, glemte jeg alt andet. Det eneste der betød noget var at han og jeg nu stod under samme tag hahaha ej, det var det vildeste jeg nogensinde har oplevet.

Jeg var så spændt på hvad Anja ville synes om det, fordi jeg jo har fået hende over på Mansons side, og jeg er skyld i at hun nu også kan lide hans musik – men hun nød det, til fulde, og hun var også bare in the moment!

Det var så fedt at vi fik denne oplevelse sammen. Jeg fik ikke taget mange billeder fordi… ja, jeg kunne jo næsen ikke stå stille til at tage billeder, plus koncert billeder bliver sq aldrig gode. Men her er en smule og ja, det er jo bare nærmest det samme billede så det viser bare hvor lidt jeg faktisk fik taget haha

 

Fik dog, utroligt nok, filmet en smule… men det er korte klip og jeg vil helst ikke uploade dem her fordi det giver en del kaos på selve blog siden da formatet ikke helt passer, men jeg deler dem på min facebook blog side – I skal jo ikke snydes hahaha eller ja, I er måske ikke fan af MM men måske I bliver?

Der var ikke et stille øjeblik, men tiden gik desværre alt for hurtigt og da lyset, i salen, blev tændt var det som om vi kun havde været der i ti minutter eller lignende. Så stod vi ellers der, storsvedende med bankende hjerter… det var slut…

Dog kastede Gil Sharone (trommeslager) sine trommestikkere ud fra scenen samt nogle guitar picks… Jeg grab trommestikken og Anja fik fat i en rød guitar pick som hun så gav mig – den søde pige hihi.

Min allerførste Marilyn Manson koncert var færdig og nu skulle vi så bare hjem… hmm, det var ikke den fedeste følelse og så alligevel var det. Jeg havde jo oplevet noget som betød rigtigt meget for mig, og jeg havde endelig været ude og feste igennem uden at tænke på rett syndrom. Jeg havde haft en aften uden at være mor, og uden at jeg havde bekymret mig en bjælde!

Men gik Anja og jeg så bare ned til toget?

Nej! Vi gik selvfølgelig om til busserne, men her stod allerede få andre fans og nogle vagter. Jeg havde fået hentet min taske i garderoben, så nu måtte MM altså godt vise sig fra en god side, og komme ud til os så han kunne signe den bog jeg nu havde slæbt med mig! Men nej, vi havde ikke heldet med os. Faktisk vidste jeg det godt, fordi Manson er ikke vild med den slags opmærksomhed, og han kan heller ikke ret godt lide at få taget billeder. Men vi hyggede os, selvom det nu var mega koldt. Vi fik nogle snakke med de provokerende vagter, som jo snød os og fik os lokket om til en anden udgang hvor de sagde at Manson ville komme ud og måske sige hej – udelukkende sådan at MM kunne gå ud til sin bus fra den udgang, hvor vi lige havde stået… Naivt? Jeps.. men fuck nu det, vi lever jo kun denne ene gang.

Til gengæld så vi D og S, som arbejder for Manson – de sørger for at trommer og guitar/bas lyder som det skal til koncerten. Så vi gik hen og sagde hej til dem imens de sad og røg lidt sjov tobak, og S havde været så sød at skaffe en setliste til mig. Jeg havde haft skrevet lidt on/off med S op til koncerten, og på koncertdagen. For nogle vil en setliste ikke betyde en flyvende hatfis, men det gør den for mig så jeg blev enormt glad for at jeg fik den.

 

Tusind tak til Marilyn Manson for at give den maks gas i Aarhus

 

Og også en STOR tak til min dejlige veninde, Anja, for at tage med mig! Vi har allerede aftalt at når MM skal på tour igen, er vi simpelthen nødt til at tage til flere koncerter på den tour.

 

Jeg har, med garanti, glemt at skrive et eller andet om denne dag men det er faktisk enormt svært at skrive om en oplevelse der har haft så stor betydning og det bliver nok også lidt kedeligt for jer med alle de små detaljer.

 

TAK til mine forældre for at passe min dejlige dreng, så jeg kunne få en oplevelse for livet – jeg håber I vil hjælpe næste gang Manson skal på tour for måske jeg vil til Norge, Sverige eller Tyskland også hehe så der skal virkelig spares op!

Nu skal jeg nok stoppe med al min Marilyn Manson pjat, men uha hvor jeg allerede glæder mig til næste gang og jeg vil starte med at spare sammen NU. Og hvis der er mulighed for VIP, så skal jeg dælme have det og så tvinge MM til at signe den bog!

God dag til jer alle og tak fordi I læser med på min blog, selv når det kan (til tider) være lidt teen-agtigt – men vi skal leve livet og vi skal give slip og bare feste igennem…. en gang imellem….