Tag Arkiver: frisør

Forkælelsesdag

Hej alle.

I torsdags, brugte jeg hele dagen på at blive forkælet – sikke en dag, og det er bestemt en dag, jeg ikke kommer til at glemme.

Helsam Middelfart (Facebook side her) afholdte en konkurrence, for noget tid siden, hvor de bad folk om at nominere én person, de synes fortjente at blive forkælet. Min dejlige storesøster valgte at nominere mig… og jeg vandt. Jeg kunne knap tro på det, og faktisk blev jeg også super nervøs – fordi jeg er ikke god til at blive forkælet af andre, og jeg er absolut ikke god til overraskelser – og denne dag var fyldt med overraskelser, men fordi jeg var sammen med mennesker, som er utrolig dygtige og varme mennesker, blev det bare en fantastisk dag, hvor jeg følte mig helt tryg.

Maria, som er behandler hos Helsam Middelfart, skulle stå for de behandlinger jeg havde vundet – men men men, Maria er en kvinde med ben i næsen, og hun havde simpelthen fået arrangeret så mange ting. Oprindeligt skulle jeg vist ‘bare’ have haft de behandlinger, som jeg nu havde lyst til, men Maria ringede for at fortælle mig at hun havde arrangeret at jeg også skulle starte dagen hos en frisør. Jeg skulle ind til (skønne) Janne som ejer Salon Natura – din hårolog (Facebook side her) – Janne mente at jeg skulle være mere korthåret, og have en frisure som er frisk og enormt nem at style. Først tænkte jeg, at der er da ingen kort frisure som er nem at style – ja, det har jeg i hvert fald ikke oplevet, og jeg har prøvet at have en kort frisure en del gange efterhånden – men Janne ved hvad hun laver, og hun kan nemt aflæse hvad type kunde hun har med at gøre. Jeg fik kortere hår – en frisure, jeg ikke troede ville klæde mig og en stil, som jeg tænkte måtte være svær at have med at gøre. Jeg vil tage nogle billeder af håret, men idag har det fået lov til bare at være haha min søn og jeg holder total afslapningsdag.

TUSIND TAK, Janne, for at forkæle mig med en tur i din stol. Jeg kommer bestemt tilbage.

Efter besøget hos Janne, skulle jeg så hen til Helsam, og mødes med Maria – hun er bare så sød og virkelig nem at snakke med. Jeg er jo ikke en kvinde som render til ansigtsbehandlinger – af flere grunde: jeg synes ikke lige økonomien er til det, og jeg har altid følt ikke det var nødvendigt at forkæle mig selv på den måde. Hvad skulle det dog gøre godt for? Men jeg vil bestemt sørge for, at jeg har råd til at forkæle mig selv med en ansigtsbehandling i ny og næ, for det er så afslappende og dejligt. Jeg er stadig helt høj og føler mig nulstillet. Mit ansigt er mere frisk, og jeg har ikke længere de grimme hudorme, som jeg altid har døjet med – jeg indrømmer gerne at jeg faktisk hellere vil føde tre børn, i træk, end at skulle igennem den behandling igen haha for Maria var nådesløs da hun skulle fjerne dem. Jeg ved godt at der faktisk ikke er andre veje til en ‘hudormsfri-hud’ end at det bare gør ondt, fordi de skal presses ud. Men nu er de væk, og jeg er så glad.

Maria gav mig en manicure, og lagde en flot CND shellak neglelak. Bagefter fik jeg vokset bryn, og farvet bryn samt vipper. Da det overraskende nok ikke gjorde ondt at få vokset bryn, fik jeg senere vokset overlæben også. Jeg er en kæmpe kylling, og hyler altid når min veninde skal vokse bryn og overlæbe. Så derfor foretrækker jeg at få plukket øjenbryn, men nej, Maria gjorde det nænsomt og med en dejlig sukkervoks som også har gjort at jeg, idag, ikke har røde knopper – dem får jeg næsten altid efter en omgang voksning.

Da det var gjort, fortalte Maria mig at jeg skulle gå ind ved siden af – Lagkagehuset Middelfart (Facebook side her) og så ville jeg få en gratis sandwich og en lækker rabarberlimonade – MUMS – det smagte godt. Tak til Lagkagehuset Middelfart for den lækre frokost.

 

 

 

 

 

Da jeg vender tilbage til Maria, skal jeg så have min ansigtsbehandling og nøj, det var noget af en oplevelse. Det var overraskende lækkert… Igen, jeg er faktisk ikke vild med at folk skal røre mig i ansigtet på den måde. Det er ret grænseoverskridende men Maria er en behagelig person, så jeg tænkte slet ikke over min normale ‘angst’ for dette. Maria fortalte hele tiden hvad hun gjorde, og jeg kunne spørge om en masse ting i forhold til hud, hormoner, tilskud osv.

Maria havde, tidligere på dagen, fortalt mig at hun havde arrangeret at jeg skulle have et par gratis sko, samt en gratis kjole – jeg var lige ved at græde af lykke, da hun fortalte mig det – ikke fordi jeg er materialistisk men fordi jeg slet ikke kunne forstå, at Maria havde sørget for disse ting, og at de mennesker var gået sammen om at forkæle mig. Det var så vildt. Maria havde også arrangeret at en journalist fra https://www.fyens.dk/middelfart kom forbi. Jeg snakkede med journalisten, via telefon i onsdags, hvor han spurgte ind til mig og min søn, Tobias. Igen, så rørende at disse ting blev arrangeret fordi jeg forsøger, alt hvad jeg kan, for at sprede min søns historie – jeg vil have at folk kender til Rett Syndrom. Journalisten kom også forbi Helsam, hvor han spurgte om nogle få ting, og tog billeder.

Apropos billeder; puha, der blev jeg virkelig sat på prøve – det var meget grænseoverskridende at jeg fik taget billeder, i løbet af dagen, hvor jeg ikke har make up på, og håret ikke er sat. Jeg kan slet ikke lide at få taget billeder, og da slet ikke når man intet kan skjule. Dog har jeg lært at jeg skal blive bedre til at omfavne mig selv, værdsætte mig selv og ikke tænke så meget over, hvad andre mennesker tænker om mig – TAK Janne og Maria for at få mig til at tænke over disse ting, og fordi I simpelthen er så fantastiske til at fortælle om naturlig skønhed.

Da min ansigtsbehandling var overstået, lagde Maria make-up på mig. Jeg følte mig som en million – og det sker altså ikke ret ofte. Så det var med selvtilliden i orden, at jeg gik ned til butikken Pigernes… (Facebook side her) for at vælge et par valgfrie Tamaris sko. Det tog ikke lang tid, før jeg blev helt forelsket i et par glitter ankelstøvler.

De to kvinder, nede i butikken, var også bare super søde, og spurgte ind til mig og min søn. Jeg blev modtaget med åbne arme, og blev derfor ikke akavet over at jeg ‘bare’ skulle komme for at vælge et par grtis sko. Det kan nemlig godt føles underligt at tage imod, når man ikke helt selv føler at man fortjener den gestus.

Se lige disse fede støvler – de er faktisk også ganske behagelige at gå i.

STOR tak til Pigernes… for at forære mig denne gave. Tak fordi I tog imod mig som I gjorde. Jeg glæde rmig til at besøge jeres butik igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter dette besøg, skulle jeg gå hen til en anden butik – denne gang YellowCarry (Facebook side her) – dét der med at købe tøj, er jeg ikke så vild med, fordi jeg hader at prøve tøj hvis jeg ved, at der er en ekspedient som skal se mig i de forskellige ting – det er fordi min selvtillid er helt i bund når det kommer til min krop. Jeg er træt af at veje for meget, men jeg har rygrad som en regnorm og kan bare ikke holde en diæt. Men kvinden i butikken, tog også godt imod mig, og fandt noge forskellige kjoler frem. Hun fandt en kjole, som jeg normalt aldrig ville vælge, men jeg havde besluttet mig for at være modig, og vælge noget anderledes – og det er jeg enormt glad for at jeg gjorde. For den kjole her fra Gestuz er så fin, og farverig. Jeg holder mig generelt til sorte/mørke grå nuancer, fordi jeg føler det skjuler mig lidt, men kunne ikke modstå denne her.

TUSIND TAK til YellowCarry for at give mig en så smuk og lækker kjole.

Og selvfølgelig sluttede min forkæleselsdag ikke her, for Maria havde da også lige sørget for at jeg skulle afslutte dagen med en kop kaffe og et stykke kage. Det fik jeg nede på Stina’s (Facebook side her) – jeg fik en kop sort kaffe, og nok den lækreste cheesecake, jeg nogensinde har fået (cheesecake med karamel) MUMS, det smagte godt. Tusind tak Stina’s for at lade mig afslutte en fantastisk dag, på en fanstasitk café.

Jeg har aldrig haft en lignede dag, og jeg er meget taknemlig for at havde oplevet dette. Det gav mig et frirum fra at være Mor – det gav mig mulighed for at være Maja. Det var dejligt, befriende og faktisk mere nødvendigt, end jeg havde troet.

Denne dag har lært mig at jeg skal være god ved mig selv – at jeg skal føle mig smuk uanset om jeg har makeup på, eller om jeg ikke har haft tid til at tage det på. Denne dag har lært mig, at der er mange søde mennesker som vil hjælpe, som kan snakke med en, og som viser interesse for det liv jeg har med min dreng. Denne dag har lært mig at jeg skal have en bedre selvtillid – en proces der kommer til at tage tid, men jeg ved at jeg kan få det bedre med mig selv, og det skal ikke være fordi jeg bliver slank, eller fordi jeg skal gemme mig væk i sort tøj. Nej, jeg vil arbejde på at få en selvtillid, som den jeg er lige nu og her! Jeg vil stadig gerne arbejde på min krop, men min mentale tilstand er langt vigtigere, og det lærte Maria mig, fordi hun er så ærlig og fordi hun går op i den naturlige skønhed, og ikke den falske som mange piger/kvinder desværre falder for.

 

Jeg har taget nogle billeder af de dejlige samples, samt produkter og blade som jeg fik af Helsam Middelfart.

 

Jeg vil gerne sige en STOR TAK til

Min storesøster, Charlotte, for at nominere mig til denne konkurrence.

Klinik Helsam Middelfart, for at udlodde en så fantastisk konkurrence, og for at sørge for mig en hel dag.

Anja, min bedste veninde, for at passe min dreng hele dagen.

Maria (fra Klinik Helsam) du har virkelig fået mig til at tænke over en masse, du har givet mig nogle skønne behandlinger. Tak fordi du virkelig gik så langt for at jeg skulle føle mig som en prinsesse for en dag.

Janne fra Salon Natura for at give mig et frisk look.

Fyens Middelfart, for at vise interesse i min historie.

Lagkagehuset Middelfart, for den dejlige frokost.

Pigernes… for at være enormt søde og imødekommende, og for at sponsororere de fede støvler.

YellowCarry fordi du forærede mig en kjole jeg normalt ikke ville turde at vælge.

Stina’s for en dejlig afslutning med lækker kage.

Jeg føler mig enormt priviligeret over at have vundet en konkurrence som ikke alene forkælede mig med lækre produkter, og behandlinger, men føler mig enormt taknemlig over at have lært så meget om mig selv, og fået øjnene op for at jeg fortjener mere end jeg har givet mig selv længe.

Kærlig Hilsen Maja