Tag Arkiver: musik

Marilyn Manson koncert

Jeg kan næsten ikke forstå at jeg faktisk har mulighed for at skrive dette blog indlæg – det er simpelthen så vildt at jeg, langt om længe, har været til Marilyn Manson koncert. Jeg startede med at høre MM da jeg var 17/18 år gammel. MM var ligesom min guilty pleasure, for jeg var jo også en total poptøs som gik til Backstreet Boys koncerter.

Men den 4. juni 2018, havde jeg endelig muligheden for at opleve ‘God of Fuck’ – jeg ville også have været taget afsted i november 2017, men min angst tog den mulighed fra mig men ikke denne gang og jeg kan ærligt sige, at jeg oplevede INGEN angst overhovedet imens MM var på scenen! Det er den fedeste følelse nogensinde, at jeg faktisk bare kunne opleve noget uden at have dæmonerne med til at overtage den gode oplevelse.

Da jeg jo er mega stor fan af MM, var jeg da var nødt til at fejre at jeg skulle opleve manden live, så jeg fik selvfølgelig lavet nogle fede negle hos Neglelogen her i Fredericia.

Min bedste veninde, Anja, og jeg tog med toget fra Fredericia klokken 11.40 – vi var på Fredericia banegård i god tid, så vi lige kunne nyde lidt alkohol men fy for den, hvor jeg dog ikke forstår hvordan nogen faktisk kan drikke (og lide) de færdige drikke. De smager kun af kunstige kemikalier – måske jeg er kræsen, men dem behøver jeg ikke have flere af – jeg ville have taget rom og cola med, men besluttede i sidste øjeblik at jeg ikke gad slæbe rundt på det.

Anja og jeg tænkte faktisk at vi var i total god tid, og der ville absolut ikke være nogle mennesker som allerede stod i kø til koncerten meeeeen der tog vi fejl. Da vi var på vej til Aarhus, var der allerede 13 mennesker som sad klar i køen – ja ja, men skal jo holde sig opdateret via Instagram. Derfor var den første prioritet da vi kom til Aarhus, at finde noget let mad og lige få spist inden vi gik over til kongrescenteret. Jeg kunne godt mærke da vi sad i parken, at sommerfuglene virkelig begyndte at melde deres ankomst. Ikke fordi jeg fik angst men jeg var simpelthen så mega spændt på den koncert. Jeg havde dog en lille nervøsitet for om MM ville skuffe, for uanset hvor meget jeg elsker hans musik, og virkelig synes han er en inspirerende artist, ja så er han desværre også kendt for, at han til tider faktisk nærmest ikke gider spille live – og hvis han er i dårligt humør, ja så ville han skride inden han overhovedet var færdig med den planlagte setliste – det er set før.

MM spillede her i Aarhus Kongrescenter.

Et smukt sted på en meget smuk dag. Imens vi gik igennem centeret og ned til det sted hvor køen startede, blev jeg nervøs for om vi nu havde spildt for meget tid på at få noget at spise, og at der nu ville være så mange mennesker at vi med garanti ikke kunne komme til at stå på forreste række.

Går man til koncert, min mening, er det eneste rigtige sted at stå altså på forreste række! Vi kom ned til de andre fans og nøj, hvor havde jeg lyst til at grine højt da jeg så dem – ikke af dem men af mig selv. Der sad en 14 fans (drenge og piger) og alle var klædt i punk/goth tøj, mega meget makeup og vildt hår – flere af dem havde også MM band t.shirts på – og her kom jeg med nærmest ingen makeup, sorte knickers, New Balance sko og jeg havde en hvid bluse med blonder på. Ha ha det var simpelten en så underlig følelse men ingen kiggede utroligt nok skævt til mig.
Næ der er plads til alle – i løbet af dagen kunne jeg jo også se at her kom virkelig ALLE aldersgrupper.

Men anyways, da vi kom hen i den siddende ‘kø’ eller rettere folk sad i en klynge og hyggede sig, kom en pige hen og fortalte, på engelsk, at hun lige ville skrive et nummer på vores hånd, sådan at der var styr på hvem der ankom hvornår – det er jo kun fair for nogle af dem havde faktisk ventet MANGE timer.

En fan fra København ankom faktisk natten før klokken. 3 – vildt, ikke. Så Anja og jeg fik et nummer. Vi vidste jo godt at det overhovedet ikke var officielt, men det gjorde faktisk at man kunne gå som man havde lyst til i løbet af dagen, da man bare kunne sætte sig tilbage i klyngen med sit nummer.

Og man fik virkelig brug for at kunne gå lidt væk fra køen for hold nu op, der var varmt! Man skulle sidde indenfor, og det her center er jo nærmest et stort drivhus. Vi fandt heldigvis hurtigt et sted udenfor hvor der var god vind og skygge.

I løbet af dagen sneg vi os rundt for at se om vi kunne finde MM – yes, we did that! No shame in my game ha ha det kan godt være at jeg bliver 33 lige om lidt meeeeen for sevan, man bliver total teen når man er til sådan noget her – eller rettelse, jeg bliver total teenager når jeg tager til koncert, og her taler vi jo om Marilyn Fucking Manson! Hvis han kunne findes, skulle han findes!
Og faktisk havde jeg jo taget hans selvbiografibog med fordi jeg virkelig håbede at jeg kunne få den signet – hjemmefra havde jeg længe ledt efter en taske hvor jeg kunne have bogen i sammen med alt det andet man nu bruger i løbet af en dag – det skulle vise sig at denne taske næsten kostede mig en plads på forreste række, men det kommer vi til.

Anja og jeg fandt ud af hvor de famøse tour busser var parkeret, men kunne ikke se nogle mennesker. Vi så Paul Wiley ryge en smøg men faktisk anede vi ikke hvem manden var – ha ha havde vi nu lige fulgt lidt mere med, og dermed vide helt 100, hvem de forskellige var, kunne vi have fået taget et billede med ham men næ nej, vi anede det ikke. Dog blev vi hurtigt enige om at han måtte da have noget med MM at gøre, grundet hans stil men mere gjorde vi ikke ved det.

Timerne sneglede sig afsted – vi var ankommet til kongrescenteret ved en 14-tiden men der var jo ikke noget at lave. Vi snakkede lidt med de andre fans, gik lidt udenfor, rundt om bygningen, i Føtex og så videre… Men endelig blev klokken 18 og dørene til koncertsalen blev åbnet.

Og nu kommer vi til min dumme taskesituation. Vagten kiggede på den og sagde: “Din taske er for stor, du skal gå ned til garderoben i kælederen” – i kælderen? Are you kidding me? Hvordan dælen skal jeg nå ned i kælederen, betale for min taske og så nå op igen til forreste række? Jeg løber ikke ofte i mit liv, men her spænede jeg som en idiot, ned af trapperne og smed nærmest min taske på bordet imens jeg skyndte mig at tage de ting jeg havde brug for under koncerten… mobiltelefon og ørepropper… betalte 30 kroner, tog nummeret og spænede op igen. Heldigvis havde min dejlige veninde jo, sammen med en anden fan, holdt en plads til mig, så jeg stod på forreste række.

Desværre var scenen så høj, at jeg hurtigt kunne regne ud at Manson ikke ville komme ned fra scenen som han ellers ofte gør til koncerter, så der røg min plan om at klynge mig til ham – det var nok til hans held.

 

 

 

 

 

Opvarmingsbandet skulle først gå på klokken 19.30. Det var den danske gruppe ‘Myrkur’ som skulle spille og jeg havde smuglyttet en smule på Spotify. Det er noget anderledes musik end jeg ville høre. Da Myrkur kom på scenen var det som om publikum ikke helt vidste hvordan de skulle reagere til dette meget anderledes musik. Flere stod med stirrende øjne og åben mund. Jeg er taknemlig for at jeg havde ørepropper med – for hold da op, hvor den musik var høj, og sangerindens stemme var så høj i tonen at selvom jeg havde de ørepropper i, kunne jeg næssten mærke vibrationerne i mine trommehinder. Jeg har altid haft lidt sarte ører, og dét at have en dreng med Rett syndrom, som til tider kan skrige meget højt, har absolut ikke hjulpet så derfor besluttede jeg mig for ørepropperne. Man kunne fint høre musikken igennem, men det tog dog det værste af volumen hvilket var super dejligt.

Jeg fik ikke taget et billede af Myrkur men google dem, eller find deres musik på Spotify og hør hvad du synes. Jeg kan stadig ikke beslutte mig for om jeg kunne lide det eller ej, men jeg ‘rockede’ med… måske mest fordi jeg bare var så ‘høj’ over at her stod jeg og ventede på Mr. Manson.

MM skulle på klokken 20.30, dog var vi en del som havde joket lidt med at han nok var forsinket, og ikke gik på før klokken 23 – faktisk var han kun en ti minutter forsinket, hvilket opvarmningsbandet også havde været.

En meget lykkelig Maja som venter på Marilyn Manson

Vi stod så heldigt foran scenen, at vi faktisk kunne kigge igennem et klæde som hang på scenekanten så vi så Manson komme gående bag scenen og så var det sq lige før sommerfuglene fløj afsted med mig.

Da han gik på scenen, ja så skreg vi alle og så gik festen sq igang. Og sikke en fed rock fest det var!

Manson fyrede den af – fra start til slut – og jeg var totalt forblændet, for wow! Han er virkelig lækker in real life, og han smilede flere gange, og hans stemme var i top. Alle på forreste række gav den maks gas. Vi rockede, vi hoppede, vi klappede, vi svingede vores arme i vejret, og vi sørgede for at Manson kunne se hvor meget vi nød hans performance.

Fra det øjeblik, hvor MM gik på scenen, glemte jeg alt andet. Det eneste der betød noget var at han og jeg nu stod under samme tag hahaha ej, det var det vildeste jeg nogensinde har oplevet.

Jeg var så spændt på hvad Anja ville synes om det, fordi jeg jo har fået hende over på Mansons side, og jeg er skyld i at hun nu også kan lide hans musik – men hun nød det, til fulde, og hun var også bare in the moment!

Det var så fedt at vi fik denne oplevelse sammen. Jeg fik ikke taget mange billeder fordi… ja, jeg kunne jo næsen ikke stå stille til at tage billeder, plus koncert billeder bliver sq aldrig gode. Men her er en smule og ja, det er jo bare nærmest det samme billede så det viser bare hvor lidt jeg faktisk fik taget haha

 

Fik dog, utroligt nok, filmet en smule… men det er korte klip og jeg vil helst ikke uploade dem her fordi det giver en del kaos på selve blog siden da formatet ikke helt passer, men jeg deler dem på min facebook blog side – I skal jo ikke snydes hahaha eller ja, I er måske ikke fan af MM men måske I bliver?

Der var ikke et stille øjeblik, men tiden gik desværre alt for hurtigt og da lyset, i salen, blev tændt var det som om vi kun havde været der i ti minutter eller lignende. Så stod vi ellers der, storsvedende med bankende hjerter… det var slut…

Dog kastede Gil Sharone (trommeslager) sine trommestikkere ud fra scenen samt nogle guitar picks… Jeg grab trommestikken og Anja fik fat i en rød guitar pick som hun så gav mig – den søde pige hihi.

Min allerførste Marilyn Manson koncert var færdig og nu skulle vi så bare hjem… hmm, det var ikke den fedeste følelse og så alligevel var det. Jeg havde jo oplevet noget som betød rigtigt meget for mig, og jeg havde endelig været ude og feste igennem uden at tænke på rett syndrom. Jeg havde haft en aften uden at være mor, og uden at jeg havde bekymret mig en bjælde!

Men gik Anja og jeg så bare ned til toget?

Nej! Vi gik selvfølgelig om til busserne, men her stod allerede få andre fans og nogle vagter. Jeg havde fået hentet min taske i garderoben, så nu måtte MM altså godt vise sig fra en god side, og komme ud til os så han kunne signe den bog jeg nu havde slæbt med mig! Men nej, vi havde ikke heldet med os. Faktisk vidste jeg det godt, fordi Manson er ikke vild med den slags opmærksomhed, og han kan heller ikke ret godt lide at få taget billeder. Men vi hyggede os, selvom det nu var mega koldt. Vi fik nogle snakke med de provokerende vagter, som jo snød os og fik os lokket om til en anden udgang hvor de sagde at Manson ville komme ud og måske sige hej – udelukkende sådan at MM kunne gå ud til sin bus fra den udgang, hvor vi lige havde stået… Naivt? Jeps.. men fuck nu det, vi lever jo kun denne ene gang.

Til gengæld så vi D og S, som arbejder for Manson – de sørger for at trommer og guitar/bas lyder som det skal til koncerten. Så vi gik hen og sagde hej til dem imens de sad og røg lidt sjov tobak, og S havde været så sød at skaffe en setliste til mig. Jeg havde haft skrevet lidt on/off med S op til koncerten, og på koncertdagen. For nogle vil en setliste ikke betyde en flyvende hatfis, men det gør den for mig så jeg blev enormt glad for at jeg fik den.

 

Tusind tak til Marilyn Manson for at give den maks gas i Aarhus

 

Og også en STOR tak til min dejlige veninde, Anja, for at tage med mig! Vi har allerede aftalt at når MM skal på tour igen, er vi simpelthen nødt til at tage til flere koncerter på den tour.

 

Jeg har, med garanti, glemt at skrive et eller andet om denne dag men det er faktisk enormt svært at skrive om en oplevelse der har haft så stor betydning og det bliver nok også lidt kedeligt for jer med alle de små detaljer.

 

TAK til mine forældre for at passe min dejlige dreng, så jeg kunne få en oplevelse for livet – jeg håber I vil hjælpe næste gang Manson skal på tour for måske jeg vil til Norge, Sverige eller Tyskland også hehe så der skal virkelig spares op!

Nu skal jeg nok stoppe med al min Marilyn Manson pjat, men uha hvor jeg allerede glæder mig til næste gang og jeg vil starte med at spare sammen NU. Og hvis der er mulighed for VIP, så skal jeg dælme have det og så tvinge MM til at signe den bog!

God dag til jer alle og tak fordi I læser med på min blog, selv når det kan (til tider) være lidt teen-agtigt – men vi skal leve livet og vi skal give slip og bare feste igennem…. en gang imellem….

 

Tre koncerter

Hej Alle.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om min angst – læs indlægget her angst

Angst og stress har stoppet mig fra at leve mit liv i mange år – det har stoppet mig fra at komme ud og opleve ting som jeg virkelig gerne ville.
Sidst angsten tog en drøm fra mig, var i November sidste år, hvor jeg virkelig gerne ville til en Marilyn Manson koncert men jeg kunne simpelthen ikke slippe tanken om at jeg ikke burde tage afsted… Hvis jeg skulle afsted, skulle jeg stå ansigt til ansigt med flere ting som kunne udløse et angstanfald. Jeg skulle tage toget til København og så føle mig fanget sammen med en masse mennesker. Det kunne mit sind og krop slet ikke klare, så jeg fik ikke købt billet til den koncert og hold nu op, hvor jeg ærgrede mig LÆNGE.

MEN så kom det jo ud at Marilyn Manson endnu en gang gæster Danmark, denne gang i Aarhus den 4. juni, og gæt lige hvem der har købt billet?

 

 

MIG! Jeg glæder mig så vildt meget og jeg kan slet ikke få armene ned over at jeg endelig skal opleve den mand live – det bliver så fedt og for første gang i mange, mange år, har jeg faktisk ikke ondt i maven over at skulle med toget eller at jeg skal stå sammen med mange andre mennesker og bare nyde musikken. Jeg skal endda have alkohol og være en smule fuld ha ha det lyder sq tosset og helt teenage-agtig men jeg har ikke oplevet mange ting for mig selv siden jeg blev mor til Tobias, så det er altså store sager.

Min bedste veninde og jeg skal afsted til Aarhus og vi har planlagt den helt store hyggedag hvor den skal have max gas.

Jeg ved godt der er en del som sket ikke kan udstå Marilyn Manson, og det er okay – I er tilgivet – men jeg er altså helt pjattet med ham og jeg hører hans musik, via Spotify, hver dag. Den mand har nogle fede tekster, som giver en stof til eftertanke hvis man giver sig tid til at lytte. Faktisk ser jeg op til ham på mange punkter. Men vigtigst af alt, man skal være sig selv og man skal turde stå alene i en flok hvor alle er uenige med en. Det betyder ikke man tager fejl eller at man skal gøre som alle andre. Vær din egen leder. Så jeg glæder mig som et lille barn, til juleaften, til at stå med en masse koncert glade MM fans og bare rocke med på alle de fede sange.

Og så stopper det jo ikke bare der – den 8. juni skal jeg da lige til København og opleve Hollywood Vampires i Tivoli. Johnny F****** Depp spiller guitar i det band så hallo, endnu et ikon som jeg ikke kan vente med at se. Ja og så er Alice Cooper og Joe Perry (fra Aerosmith) jo også en del af Hollywood Vampires. Det bliver fedt at opleve. Sidst jeg var i Tivoli og opleve musik var da Lady Gaga og Tony Bennett spillede koncert – det var en god oplevelse men jeg stod et godt stykke fra scenen men denne gang skal jeg stå forrest, så jeg må frem med de spidse albuer.

 

 

I August skal jeg så ned på Kastellet i Fredericia og se Kim Larsen, så jeg har hele tre fede oplevelser i vente.

Min mor og bedste veninde skal med til Kim Larsen og vi skal hygge til god musik. Jeg får altid sådan en feel-good følelse når jeg hører Kim L. Hans musik får mig til at tænke på min egen barndom. Den får mig til at tænke på dengang Tobias var helt lille og jeg dansede rundt i stuen imens jeg sang med på sangene, og havde Tobias i mine arme. Tobias kan også godt lide Kim Larsen, men han kan desværre ikke komme med.

 

Så jeg må tilstå at sommeren ser ud til at blive en ganske god en af slagsen – hvis vejret ellers bliver godt – og hvis ikke, er det da også bare ligemeget. Det kan ikke tage mit gode humør. Jeg glæder mig til at opleve alle tre koncerter. Ingen tvivl om at det er MM koncerten som betyder allermest og jeg håber bare at Marilyn Manson bringer sit a-game og giver den gas.

Jeg håber I alle huske at leve jeres liv og ikke lader det stå på standby, som jeg har gjort i mange år. Angst er en lorte tilstand og det fylder alt for meget. Det er noget som man ikke forstår hvis man ikke selv har oplevet det.

Jeg kunne skrive en masse negative ting om angst, men det gider jeg ikke spilde krudt på, for sandheden er så også at nu hvor jeg har billetter til tre fede oplevelser, så tror jeg måske næsten jeg glæder mig mere end alle de andre mennesker, tilsammen, som skal til de events.

Det bliver bare så FEDT!

Ha’ en herlig fredag.

Feel-good hilsner fra Maja

 

Angst vs. Mig

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har lidt af stress on/off – det startede egentlig helt tilbage i 2008 hvor jeg fik en depression – stressen startede først, den overså jeg så desværre indtil den udviklede sig til en regulær depression. Siden det år, har stress desværre været et problem som jeg ikke kan slippe helt af med.

Noget jeg ikke har delt her på bloggen er at jeg faktisk lider af angst – helbredsangst og bare angst generelt. Det er ikke fordi jeg er flov over det men jeg har haft svært ved at acceptere det selv. Jeg ved faktisk endnu ikke om jeg kan acceptere mig selv med angst, Maja hende med angst. Det er dælme ikke sjovt at lide af en angst der stort set styrer hele ens liv. Det er bare ikke den Maja jeg vil være og det er ikke den Maja jeg var førhen.

 

 (Billedet fandt jeg på Google)

Jeg kan have angst tanker og nogle gange oplever jeg også decideret angst anfald. De kan komme hvis jeg eksempelvis sidder i toget og pludselig kommer der disse underlige tanker om at noget er galt. Det kan være en person som ser mistænksom ud – hvad hvis han er terrorist? Ja, det lyder måske dumt og endda ganske underligt, men desværre tænker en person med angst anfald ikke rationel. Og med flere og flere terrorhandlinger, ja så er det jo faktisk ikke helt utænkeligt at det kunne ske. Men for fanden da, hvornår ser en person egentlig mistænksom ud? Ja, det er jo helt umuligt at sige men min angst kan åbenbart identificere en sådan person.

 

Da Tobias for alvor begyndte at blive syg, og lægerne rodede rundt med diverse undersøgelser og teorier, begyndte jeg selv at lede efter svar på internettet. Jeg søgte dagligt (også om natten) efter hvad der kunne være galt med min dreng. Hele min verden omhandlede Tobias og jeg kunne slet ikke styre tankerne. De begyndte at styre mig, og min hjerne blev fortæret langsomt. Imens Tobias’ (dengang ukendte) sygdom begyndte at virke stabil, blev jeg bare mere og mere syg. Jeg begyndte at blive pisse bange for at jeg skulle fejle noget alvorligt, jeg kunne hele tiden finde nye symptomer og rendte til læge konstant.

Hvis en person fortalte mig om en anden person som pludseligt blev alvorligt syg, ja så kunne jeg nærmest mærke at jeg blev syg (denne følelse kan jeg desværre stadig få). Faktisk, og dette er flovt og egoistisk, men jeg kunne spørge ind til den syge person og faktisk var det ikke fordi jeg som sådan havde den store interesse for den pågældende person, men jeg skulle da have alle symptomerne og sygdommens gang af vide, for hvad nu hvis? Det er pinligt at være sådan og ganske umenneskeligt.

Heldigvis for mig, har jeg en fantastisk læge som hurtigt regnede ud hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde. Hun lyttede til mig og undersøgte mig også (MANGE gange). Desværre kunne dette kun berolige mig i et døgn eller to, og så startede jeg forfra. Og sådan er det næsten også i dag – dog kan jeg have længere perioder hvor jeg ikke tænker på sygdom. Uheldigvis er jeg i en periode hvor det er ret slemt. Faktisk er min ’stress’ og min angst så voldsom at det påvirker mit hjerte. Jeg får utroligt mange hurtige hjerteslag i perioder, og min læge mente jeg skulle undersøges ordentlig – egentlig ikke fordi hun var nervøs for at der er tale om et decideret dårligt hjerte – men for min skyld og for at vi ligesom kan udelukke at det er min angst eller om der reelt er noget galt. Derfor skriver jeg denne blog imens jeg har den mest irriterende lille dims tilknyttet mit hjerteslag. Den er på størrelse med en cykelcomputer og sidder lige ved brystet, og så er der også en lille dims lige under brystet. Det skal jeg så rende rundt med indtil på lørdag. Det er voldsomt irriterende da det klør meget og lortet bipper jo hvis man kommer til at gøre noget så den ikke lige kan registrere ordentligt. Men nu bliver jeg da tjekket. Jeg kan jo sagtens sidde og skrive at jeg bestemt ikke tror der er noget galt. Nogle dage kan jeg sagtens være logisk og rationel og andre dage er jeg skide skør og tror dommedag er på vej. Jeg ved egentlig også godt hvorfor jeg lider af denne voldsomme angst som faktisk gør at jeg hader ALLE offentlige transportmidler, motorveje, offentlige steder hvor der er mange mennesker og jeg kunne blive ved.

Jeg er pisse bange for at dø så min dreng ender helt alene. En absurd tanke virkelig, for jeg har jo en dejlig familie som jo nok skulle tage sig af Tobias hvis der skulle ske mig noget. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg oplever denne frygt så voldsomt. Ja, der er jo ingen der vil forlade deres børn for tidligt. Det er aldrig en sjov tanke men det er jo en del af livet. Jeg tror dog at det svigt min dreng har oplevet via sin ’far’ og dennes familie, sidder så dybt i mig at jeg slet ikke kan stoppe angsten. Jeg bebrejder ikke min eks eller hans familie. Det er deres tab at de ikke kender Tobias. Men det svigt jeg og Tobias har oplevet gør bare min trang – min nødvendighed – til ALDRIG at svigte Tobias er så stor og sidder så dybt at jeg næsten ikke kan bære det. Jeg ved godt at mange forældre, måske især mødre, oplever en voldsom angst. Når man bliver forældre, kommer der et dejligt barn men dette skønne lille vidunder kommer også med en masse bekymringer. Især hvis det familieliv man drømte om smuldrer bort og ens barn desværre lider af en sygdom som gør hverdagen lidt sværere end normalt.

Jeg har prøvet forskellige psykologer men jeg kender jo egentlig godt problematikken i mit liv og derfor føler jeg ikke at en psykolog har kunnet hjælpe mig. Jeg har oftest snakket dem lidt efter munden og så oplever jeg også bare at jeg selv svarer på mine egne problemer. Så det duer ikke for mig.

Hmm så hvad duer? Jeg aner det simpelthen ikke. Jeg ved bare at jeg gerne vil af med den angst, jeg vil leve imens jeg kan og jeg vil ikke skulle bekymre mig hvert sekund af dagen. Nu lyder det måske også voldsomt som om at jeg næsten ikke kan komme igennem en dag uden angst, det kan jeg godt men jeg lever absolut ikke det liv jeg vil.

Dog er jeg stolt over at jeg faktisk har været ude at flyve for tre år siden, det var ubehageligt og jeg nød det ikke men jeg kom til London.

Tobias skulle også til Kennedy Centret for at blive undersøgt, efter han fik sin RETT syndrom diagnose og ja, jeg bor jo i Fredericia og Kennedy Centret ligger i Glostrup – min søster kørte og jeg fik et voldsomt panikanfald på vej dertil på motorvejen men jeg overlevede det. Dog ser jeg ikke frem til næste gang vi skal besøge Kennedy Centret.

 

Der er rigtig mange mennesker som lider af angst og det er frygteligt. En angst kan sætte en stopper for alting. Jeg vil for eksempel vildt gerne med til Marilyn Manson koncert her den 15 nov. Og jeg har faktisk fundet nogle billetter som er til salg så muligheden er der, og alligevel sidder panikken og fortæller mig at jeg ikke burde tage af sted for toget til Sjælland kunne bliver terrorramt, der kunne være et ondt menneske tilstede under selve koncerten, en højtaler kunne falde ned over mig og blah blah blah – ja ja det lyder jo næsten helt komisk når jeg sidder her og skriver det, men sandheden er at det IKKE er sjovt. Jeg vil jo vildt gerne afsted men hvorfor udsætte mig selv for noget som gør det mere sandsynligt at jeg ikke kommer hjem til Tobias? Det er sådan min angst styrer mig, det er sådan det er. Det er ganske enkelt uacceptabelt og ulideligt.

Jeg skulle aldrig have googlet alle de forskellige sygdomme som jeg gjorde da jeg ledte efter Tobias’ diagnose. Og så sker der jo også bare det når man er alene forælder, at man altså ikke oplever voldsomt meget udenfor ens hjem – man kan ikke gå ud som før. Det er naturligt nok og sådan skal det jo være. Men når man så står alene med et handicappet barn, ja så bliver ens hverdag anderledes og man lukker sig inde i en boble af sikkerhed. Jeg har jo ikke lige en far til Tobias på sidelinjen som jeg kan dele mine bekymringer med. Jeg har en dejlig veninde og en god familie men det er ikke det samme. De er ikke sammen med Tobias konstant og de ser ikke de samme ting som jeg gør. Jeg sover ikke nok om natten og jeg er på 24/7. Sådan er det at være mor – I know – men det er anderledes med et handicappet barn. Ikke alene står man med et barn som kræver ens hjælp konstant men der er også lige en ’dejlig’ kommune at slås med. Som ikke kan sætte sig ind i ens liv som alenemor til et barn som lider af en sygdom som rammer alt og som gør at ens barn ikke sover meget. Man er bare ret alene om kampen – jeg beklager mig ikke for at I skal få medlidenhed med mig – medlidenhed kan jeg ikke bruge – forståelse er meget bedre. Det jeg vil sige med dette er at det er sådan man kan få stress og angst – det er i hvert fald sådan jeg fik det. Når alle ens bekymringer bliver i ens hoved, bliver hovedet fyldt og ens krop begynder at reagere på alle mulige måder.

Dette blogindlæg blev lidt rodet men det er i sandhed et svært emne at skrive om – jeg ville ikke fokusere på statistikker og det læger skriver om angst, blot dele min egen oplevelse af det uden at blive helt sørgelig om det.

Kærlig hilsen Maja

Ps. Jeg er faktisk mega flov over at lide af angst fordi mange har så svært ved at forstå det, ja faktisk kan nogen slet ikke acceptere det. Når man lider af angst, er det ikke rart hvis andre fortæller en at man bare skal tage sig sammen. Tro mig, jeg banker mig selv rigeligt i hovedet over min angst, over følelsen af at jeg ikke føler jeg slår til som mor, som datter, som moster og som veninde. Jeg ved godt at det er lidt noget pjat at tænke sådan men kunne jeg komme af med angsten, ville jeg kunne være meget mere for dem jeg elsker. Sådan er det bare…

Nå men jeg vil stoppe her og forsøge at vinde over angsten så jeg kan købe de billetter og komme til MM koncert…

(Photo by Tim Mosenfelder/Getty Images)